Brystreduktion

Store og tunge bryster (mammahyperplasi) giver mange kvinder problemer med smerter i nakke, skuldre og ryg samtidig med de kan føle sig hæmmet i forbindelse med fysisk aktivitet. Der findes forskellige metoder at formindske et bryst på.

Enkelte vil også være generet af hudirritation/-eksem eller svamp i furen under brysterne pga. det fugtige miljø. Mammahyperplasi er ofte familiært betinget, men kan opstå i forlængelse af graviditet/amning eller som en direkte konsekvens af overvægt. Problemet kan afhjælpes ved en såkaldt brystreduktion. Ved denne operation fjernes en del af brystkirtlen, underhudsfedt og overflødig brysthud. Samtidig kan det ofte være nødvendigt at løfte brystvorterne sammen med tilhørende blodårer, nerver og en del af brystkirtlen. Somme tider kan indgrebet kombineres med fedtsuging for at opnå et bedre kosmetisk resultat.

Der findes forskellige metoder at formindske et bryst på som alle medfører ar på brystet. Alle kvinder vil minimum få ar rundt om brystvorteområdet og i midtlinjen under brystvorterne ned til furen under brystet. Desuden vil nogle også få varierende grad af ar i furen under brystet. Arrene bliver imidlertid som regel pæne med tiden.

Teres Medical Group

Colosseumklinikken (Oslo) • Colosseumklinikken (Stavanger) • Drammen Private Sykehus (Drammen) • Klinikk Bergen (Bergen) • Klinikk Stokkan (Trondheim) • Nobel Clinic (Oslo) • Sørlandsparken Spesialistsenter (tidl. Sørlandsparken Plastikkkirurgi) (Kristiansand) • Teres Klinikken Bodø (Bodø) • Tromsø Private Sykehus (Tromsø) • Tønsberg Privatklinikk (Tønsberg) • Plastikkirurggruppen (Stockholm) • Tereskliniken Malmö Arena (Malmö) • Läkarhuset Norr (Umeå) • Parkens Privathospital (København) • Artros Privathospital (Aalborg) • Teres Hospitalet Fredericia • Teres Hospitalet København (Brøndby) • Teres NorgeTeres SverigeTeres Danmark